Referat 2016

Herrefrokostklubben Larsens Venner af 1989.

Referat fra generalforsamling 24.9.2016.

Efter Claus Larsens udmærkede og fyldige indkaldelse til dagsprogrammet i forbindelse med årets generalforsamling, skulle vi møde på D’wine kl. 13.14. Havde han glemt Cafe Alpha!?

D’wine bød på tappas, cava, hvidvin og tre rødvine. Og så skulle der lige suppleres med et par vine fra butikken. Alle vine spanske. Stemningen var så god, at vi glemte klokken og Nørresundby Svømmeland. Endvidere nåede vi heller ikke i pitstop på Bar Røv. Vi hastede til Erhvervscentrets badefaciliteter (damer) for at blive smukkeseret.

GENERALFORSAMLING PÅ DUUS. Kander er på bordet.

Referat 2015 godkendt. Buffalo igangsat. Referent Torkild. Valgt til referent 2017: Erik Wamsler.                                 Formandens beretning: (Vingaard) Fantastisk år – godt udseende (uden briller!?) fit for fight (applaus)  –  27-28 år siden vi mødtes – stadig unge og sprøde (!?) – www.larsensvenner.dk . Ordet gives til Møller: Stabilitet – ingen panik – russerne – Island – middel east. Ordet tilbage til formanden: Trist at Hasselstrøm har forladt os. Snøft. Finn græsenkemand i fire dage. (Vi tror, at han overlever.)  Godkendt med applaus. Regnskab 15/16.: Regnskabet stemmer!! Ole ud. Claus udbetalt. Tage har fået sine penge, hvilket ikke fremgår af regnskabet (Vingaard får pludselig røde øre. Har han mon selv betalt?) – Hjemmesiden oprettet og ajourføres af Tage – applaus! Resultatet tilfredsstillende efter 6 kroner i renter og ekstraordinære indtægter på 2.200 kroner. Ingen udbytte i år. Godkendt.  Valg af bestyrelse: Larsens + Larsen genvalgt med applaus. Suppleant:  Finn V. Jensen. Særlig event 2017: Finn foreslog rejse med koner. 2 for og 7 imod. Nedstemt. Rejse på 3-4 dage kan forekomme: Vedtaget. Brainstorming: Hamborg – Rom – Dublin – Prag – Gran Canaria – Amsterdam. Udgangspunkt: Skal ligge på samme tidspunkt på året som ordinær generalforsamling. Ingen endelig beslutning.  Vi så os derfor nødsaget til at nedsætte et nyt udvalg. Valgt blev Tage, Møller og Finn (et fund af energi). Vi glæder os allerede. Det blev lovet af bestyrelsen, at udvalget ikke vil blive overrulled, som det er sket før! Indkomne forslag: Gert: Afskaffelse af butterfly. Nedstemt med 6/3. Erik: ”Vi skal have et fælles udseende”. Derfor  nedsatte vi et nyt udvalg, BUTTERFLY UDVALGET, bestående af Kjeld, Carl, Erik og Tage. Vi venter spændte, mens de drejer propellen.

Manderunden: Gert:  kom med et godt forslag. 1 kande. Finn: Konen på efterløn – ferie hele tiden – mål for det kommende år:  mere ferie. 1 kande. Tage folkepensionist – nyder tilværelsen. 1 kande. Kjeld ny grill. 1 kande. Carl med i 2 udvalg. 2 kander. Torkild folkepensionist og 5. plads til DM i marathon 2015. 2 kander. Erik ---. Claus adjunkt UCN og minus 20 kg. 1 kande. Torben:   50 år – søn student – sølvbryllup på et tidspunkt (efter 7 dårlige år kommer 7 gode år) – og noget med Mette på toppen (af Himmelbjerget?) . 4 kander.  Generalforsamlingen sluttede i god ro og orden. Ingen anskrig om Buffalo: 0 kander.

Altså i alt 13 kander. Husk at skaffe fridage til SÆRLIG EVENT 2017. Og så var det Princes Juliana, hvor vi var blevet lovet unghane med svin og vin. Finn gaber og der er vand nok. Jeg leder stadig efter kødet !!! /TM